Korklæder er et moderne og bæredygtigt alternativ til traditionel læder. Materialet er blødt og behageligt og kan anvendes i mange forskellige sammenhænge.
Korklæder, undertiden også kendt som ”vegansk læder”, udvindes af barken fra korkegen. Korkeg vokser i de europæiske Middelhavslande, som producerer 80% verdens kork. Portugal alene står for 60% af den samlede produktion og eksport.
Tekstur og kvaliteter ved korklæder
Korklæder har en glat, skinnende finish, et udseende som forbedres over tid. Materialet er vandafvisende, brandhæmmende og allergivenligt. Halvtreds procent af mængden af kork er luft, og produkter fremstillet af korklæder er derfor lettere end deres modstykker i læder. Korkens høje friktionskoefficient betyder, at den er holdbar i situationer, hvor der er regelmæssig gnidning og slid, såsom det daglige slid, vi f.eks. udsætter vores tasker og punge for.
Korkens elasticitet garanterer, at en korklæderartikel bevarer sin form, og fordi den ikke absorberer støv, forbliver den ren. Som alle materialer varierer kvaliteten af kork: Der er syv officielle kvaliteter, og kork af bedste kvalitet er glat og uden fejl.
Korklæder kontra læder
Ret beset er der ikke nogen direkte sammenligning mellem læder og korklæder. Kvaliteten af korklæder vil afhænge af kvaliteten af den anvendte kork, og kvaliteten af det materiale, som det er blevet underlagt. Læder kommer fra mange forskellige dyr, og varierer i kvalitet fra kompositlæder, lavet af fragmenter af læder limet og presset, til lædervarer der misvisende er mærket ”genuine leather” og til det fineste, fuldgarvede kvalitetslæder.
Korklæder er blødt, elastisk, fleksibelt og let. Korklæder absorberer ikke støv og kan tørres af med vand og sæbe. Korklæder er et både modstandsdygtigt og holdbart materiale.
Korks oprindelse
Kork har været brugt i over 5.000 år som en måde at forsegle beholdere på. En græsk amfora-beholder, fundet i Efesos og dateret til det første århundrede f.v.t., var så effektivt forseglet med en korkprop, at den stadig indeholdt vin!
De gamle grækere anvendte kork til at lave sandaler af, og kinesere og babyloniere anvendte materialet til fremstilling af fiskegrej. I det 18. århundrede tog korkproduktionen fart i en kommerciel optik. Dette hang bl.a. sammen med den stigende vinproduktion, og det deraf følgende behov for korkpropper.
I 2010 havde de fleste vingårde i New Zealand og Australien skiftet til skruelåg på vinflaskerne, og fordi disse hætter er billigere at producere, fulgte mange vingårde i Europa og Amerika trop. Resultatet var et dramatisk fald i efterspørgslen på kork, og det potentielle tab af tusindvis af hektar korkskov. Heldigvis skete der to ting, der var med til at afhjælpe situationen for de primære eksportlande af kork. Den ene var en fornyet efterspørgsel efter ægte vinpropper fra forbrugernes side, og den anden var udviklingen af korklæder, som det bedste veganske alternativ til læder.
